Familiespejd er for de aller yngste (fra ca. 3 år til skolestart) i følgeskab med en forælder, bedsteforælder eller anden engageret voksen. Vi mødes hver anden søndag kl. 10-12 ved vores spejderhytte ”Bjældehytten”, Bjældevej 25 i Roskilde Vest.
Praktisk information:
- Tanken er, at spejdere og voksne får stor medindflydelse på programmet og skiftes til at planlægge og afvikle spejdermøderne. Selvfølgelig vil der være mulighed for at få hjælp og vejledning fra en spejderleder til planlægning eller afvikling af møderne.
- I har mulighed for at prøve at være med på tre møder, inden I melder jer ind.
- Når I har meldt jer ind, får både spejder og den voksne et spejdertørklæde af gruppen. Der er ikke krav om, at I køber en uniform til familiespejder.
- Kontingentet vil være på 150 kroner pr. kvartal.
Har I interesse, så skriv det hellere i dag end i morgen. I kan se i kalenderen her på hjemmesiden, hvornår det næste møde ligger.
Vi glæder os til at møde jer!
Mvh. Spejderlederne i Bjarke Gruppe